Vallø |
|
|
Hovedbygningen med port og de to tårne oprindeligt opført fra 1586 af Mette Rosenkrantz. Alt nedbrændte 1893 og genopbygningen tog mange år. Der blev ikke ved genopførelsen indrettet en ny kirke. |
|
ccccccccccccccccccccc |
Vallø |
||||
-1333 | Eskild Falk Krage, som døde efter 21/2 1232, fik stadfæstelse på (noget af) Vallø af Christoffer II. | |||
1333-1366 | Denns søn, rigsråden Bo Eskildsen Falk, som døde efter 22/9 1366, fik stadfæstelse på Vallø og Vallø Fang. Han købte mere gods til. | |||
1366-1390 | Sønnen Eskild Bosen Falk arvede og ejede Vallø til sin død 1387. Efter hans død, drev enken Kirsten Evertsdatter Moltke godset. De fortsatte med at udvide godset gennem opkøb. | |||
1390-1421 | Deres søn Jens Eskildsen Falk var den næste ejer. Også han købte gods op. Da han døde 1409, drev enken Birgitte Abrahamsdatter Baad gården videre. | |||
1421-1464 | Den ene datter Karen Jensdatter Falk, som var gift med Oluf Axelsen Thott, arvede den østre del. Da Karen Falk døde, fortsatte hr. Oluf driften frem til sin død 1464. Han havde både Bjæverskov og Stevns herreder i pant af kronen ved sin død. Datteren Birgitte Olufsdatter Thott gift med den svenske rigsråd Erengisl Nilsson (Hammarsta) havde Oluf 1461 købt ud af boet. | Den anden datter Kirsten Jensdatter Falk var gift med Hans Henningsen Podebusk af Skern, og hun arvede den vestre del. Ægteparret pantsatte godset til Axel Pedersen Thott 1419, men pantet blev senere indfriet. 1487 skødede Podebusks arvinger Vallødelen til Oluf Axelsen Thotts enke Anne Jensdatter Present. Dermed var godset samlet, men deltes straks påny. | ||
1464-1467 | Den
anden datter, som også hed Birgitte
Olufsdatter Thott
kunne derfor arve hele andelen af Vallø. Hun giftede sig 1483-1487 med
senere rigshofmester Niels
Eriksen Rosenkrantz
til Bjørnholm og Skjelm, som døde 1516.
|
|||
1467-1479 | Den svenske Birgitte Olufsdatter Thott havde imidlertid fået lavet falske papirer, der viste, at hun havde arveret og var "lige med bedste barn". Denne rettighed solgte hun 1467 til kong Christian II. Han gjorde på vegne af dronning Dorothea indførsel på Vallø og overtog en halvpart. Ikke af hovedgodset, men af det omfattende strøgods. 1479 blev falskneriet afsløret. |
|
||
1479-1511 | Kong Hans fastholdt kravet på Valløgods | |||
1511-1516 | Også kong Christian II fastholdt kravet, selv om det stod i hans håndfæstning, at Birgitte Olufsdatter Thott skulle have det mistede tilbage. Ved hans fald 1522 afgav kronen det inddragne gods. | |||
1516-1523 | Sønnen Oluf Nielsen Rosenkrantz arvede Vallø. | |||
1523-1554 | Oluf Nielsen Rosenkrantz beholdt godset, til han døde 1545. Han var meget respekteret og samvittighedesfuld, men blev alligevel under Grevens Fejde truet til at oplade Vallø. Grev Christoffers folk plyndrede da slottet. Han fik dog genoprettet det hele, da freden var genoprettet. Da Rosenkrantz døde, overtog enken Ida Munk (Lange) driften af godset. Hun døde 1586, men skiftede med sine døtre 1554. | |||
1554 | Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz fik Øster Vallø. | Mette Olufsdatter Rosenkrantz fik Vester Vallø. Hun oprettede Gunderup som ladegård under godset og døde 1588. | ||
1554-1565 | Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz var gift med Peder Bille, som herefter drev godset, og han lavede en aftale med Peter Oxe vedrørende delingen 1568. |
|
Mette Olufsdatter Rosenkrantz var gift med Sten Rosensparre. Hun byggede Vallø. | |
1565-1567 | ||||
1567-1575 | Da Rosensparre døde, giftede fru Mette sig med rigshofmester Peder Oxe, som i en periode drev Vester Vallø. Under ham udvidedes godset betydeligt, og han lavede en aftale med Peter Bille vedrørende delingen 1568. | |||
1575-1588 | Efter hr. Peders død, drev Mette Olufsdatter Rosenkrantz selv Vester Vallø. | |||
1554-1592 | Sønnen af første ægteskab Oluf Rosensparre (døde 1624) arvede Vester Vallø og Gunderup. | |||
1592-1602 | Oluf Pedersen Bille arvede Øster Vallø, da hans mor døde. Han havde godset, til han døde. | |||
1602-1612 | ||||
1612-1615 | Hans enke Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz overtog Øster Vallø. Ægteparret havde ingen børn. | |||
1615-1616) | Birgitte Rosenkrantz's bror, den lærde rigsråd Holger Olufsen Rosenkrantz til Rosenholm arvede derfor godsdelen. Som han snart efter solgte, både Øster Vallø og Egøjegård. | |||
1616-1620 | Genrige godssamler Ellen Marsvin, gift med Ludvig Munk, købte Øster Vallø. Sikkert på vegne af sin datter. | |||
1620-1624 | Ellen Marsvin overlod nemlig allerede 5 år hennei datterens samliv med Christian IV godset til datteren Kirsten Ludvigsdatter Munk. Det var hende, der gjorde Billesborg til ladegård. 1630 afgav Ellen Marsvin hele arven (hele 5 godser), og fru Kirsten fik kun direkte ejerskab over Boller og Rosenvold i Jylland. De resterende godser lod kongen administrere som arvegods for deres fælles børn. Øster Vallø og Lellingegård var således under opsyn af lensmanden på Tryggevælde. Efter kongens død 1648 kunne fru Kirsten selv administrere sit gods, og solgte godset, herunder Egøjegård, til ejeren af Vester Vallø Christian Albretsen Skeel. | |||
1624-1639 | Oluf Rosensparre forlenede sin ægtefælle Elisabeth Gyldenstjerne, som døde 1638, med Gunderup. Hun beholdt det efter mandens død som enkesæde. Hun lod borgegården opdele i to dele ved en mur. | |||
1639 | Deres datterdatter Birgitte Rud arvede Vester Vallø. Hun var gift med Christian Albretsen Skeel. | |||
1639-1651 | Da Birgitte Rud døde, drev Christian Albretsen Skeel drev Vester Vallø videre. Han fik ved mageskifter Vester og Øster Vallø, hvis marker hidtil havde ligget i fællesskab, skarpt adskilt, så at godset var totalt opdelt. | |||
1651-1659 | Den skarpe opdeling var så spildt ulejlighed, for mageskifteriet endte med, at Christian Albretsen Skeel købte Øster Vallø og dermed samlede Vallø til ét med i alt 79,25 tdr. hartkorn. Et stort gods altså, men Christian Albretsen Skeel, der ejede meget andet gods andre steder, var også en af landets betydeligste godsejere takseret til 1453 tdr. hartkorn i 1638. | |||
1659-1695 | Sønnen gehejmeråd Otto Christiansen Skeel arvede godset. | |||
1695-1707 | Også dennes søn vicestiftsamtmand Christen Ottosen Skeel arvede godset. Da hans mor Kirsten Bille døde 1704 gik han i gang med at arrangere et salg af godset. Sammen med Billesborg og Gunderup udgjorde godset ved salget 1707 107 tdr. hartkorn og lagdes bøndergods og andet til var der tillige 831 tdr. hartkorn. Billesborg var på 130 tdr. hartkorn (med 478 tdr. bøndergods), Gunderup havde 49 tdr. hartkorn (med 364 tdr. bøndergods). | |||
1707-1708 | Køber var svigerfaderen Christian Siegfried von Plessen. Han solgte dog allerede året efter alle godserne for 165.000 rdl. kurant til kronen. | |||
1708-1713 | Køberen Frederik IV. oprettede ved patent af 21/1 1713 grevskabet Vallø og skænkede det til Anne Sophie Reventlow, deres fælles børn og disses efterkommere. | |||
1713-1730 | Hertuginde Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Ved kongens død, måtte hun afstå alle sine besiddelser til kronen. | |||
1730 | Det var kong Christian VI, der overtog Vallø. Han forærede straks grevskabet til sin dronning. | |||
1730-1737 | Dronning Sophie Magdalene Brandenburg-Kulmbach fik af gaven ved patent af 28/11 1737 oprettet et kongeligt frøkenstift for fyrstelige, grevelige og adelige personer, især for sådanne, som efter hoftjeneste måtte ønske sig en retræte, hvor de i stilhed kunne dyrke Gud og finde forsørgelse. | |||
1737- | Vallø Stift blev indviet 14/5 1738 med Sophie Magdalene Brandenburg-Kulmbach selv som protektrice helt frem til sin død 1770. Efter hende overgik hvervet til dronning Caroline Mathilde til dennes fald 1772, derefter enkedronning Juliane Marie til hun døde 1796. Hun efterfulgtes af kronprinsesse (senere dronning) Maria Sophia Frederikke til 1852, arveprinsesse Caroline til 1881, dronning Louise til 1898, kronprinsesse, senere dronning Lovisa til 1926, dronning Alexandrine til 1952, dronning Ingrid til 2002. Derefter dronning Margrethe. Den daglige ledelse var lagt i hånden på en abbedisse (af fyrstelig slægt) eller en dekanesse (af adelig slægt). Oprindeligt kunne der være både en abbedisse og en dekanesse, som skulle være af grevelig slægt med 16 aner. Aneprøven bortfaldt 1799, 1810 bestemtes det, at det var nok at have en dekanesse. Oprindeligt var der 12 stiftsdamer, hvoraf 3 skulle være tidligere hofdamer. Antallet af stiftsdamer er siden steget mange gange. Desuden fik godset bestyrere, alle godsejere. |
Slottet set fra parken. |
Østfløjen, Det hvide stift, er tegnet af Laurids de Thurah og stod færdig 1765. |